NÅR DET BLIVER MØRKT…

Solen havde skinnet et par timer midt på dagen. Men det var svært at forestille sig nu, hvor regn og hagl væltede ned.
Min vandretur blev præget af solens sidste stråler, mens skumringen langsomt tog over. Det tiltagende mørke fik mig til at overveje følgende muligheder. Skulle jeg gå gennem mosen i mørke eller over kirkegården?

Mærkelige historier passerede igennem mig, da jeg tænkte på kirkegården. Min bror tog engang en genvej over kirkegården sent om aftenen.

Han trådte ind i vores stue bleg af skræk. Hans unge alder taget i betragtning har oplevelsen været frygtindgydende.
Han var sikker på, at han havde snublet over et lig på en lille kirkesti.

Mine forældre var overbeviste om, at der var en anden forklaring, og de beroligede ham så meget, at han var i stand til at falde i søvn.

Tidligt næste morgen gik min far sammen med min bror hen til kirkegården, og de fandt en mand. Han var ikke død, men manglede et sted at sove. Denne konstatering bragte min brors sind i en tilstand af lettelse, men kirkegården var ikke længere en mulighed som genvej.

En kunstner, som jeg kendte engang arbejdede på en kirkegård i en lille lejet hus med atelier.
Han fortalte mig masser af historier en aften over en flaske vin. Der er én historie, jeg har haft svært ved at glemme:
Vi sad ved pejsen, og vejret udenfor var meget lig vejret i hans historie. Han begyndte historien med at beskrive, hvor frygtelig træt og udmattet han var:

Jeg havde arbejdet sent hver aften med det formål at få min sidste maleri gjort færdigt til ferniseringen. En nat blev det meget sent. Nogle gange bliver jeg så træt, at jeg er nødt til at tage mig sammen for at gå i seng, sådan var det også den forfærdelige aften.

Jeg afsluttede derfor mit arbejde, slukkede lyset og låste døren. Da jeg gik ud i stormen og regnen for at finde min bil, der holdt parkeret på kirkegården, tabte jeg næsten pusten, det var bidende koldt.

Et kort ophold i vinden fik mig til at lytte mere opmærksomt. Jo, der var det igen! Hjææælp mig, hjælp !!!

Det var vanskeligt at bestemme retningen. Regnen, mørket og vinden skabte skygger, hvor der normalt var åbne rum. Efter et stykke tid besluttede jeg at gå ind i den mørkere del af kirkegården, indtil jeg pludselig så en mærkelig ting.
Fra en af de åbne grave forberedt til den næste dags begravelse fornemmede jeg en bevægelse. Jeg nærmede mig forsigtigt. Nu kunne jeg se et par hænder klamre sig til kanten af en åben grav.

På dette tidspunkt i historiefortællingen, lavede han en lille ophold, og jeg vil sværge på, at der løb en gysen gennem ham.
Han fortsatte: Jeg befandt mig i en tilstand, hvor mit adrenalin suste rundt i min krop. Jeg vidste ikke, om jeg skulle vende om og løbe, eller bare lade mig stivne af frygt. Den tilstand var næsten opnået.

Den ru skræmmende stemme rev mig ud af min trance ved at skrige i mine ører:

Hjæææælp! Hjælp mig! Jeg så på manden nede i graven. To store bange øjne midt i al mudderet, og et par hænder, der rakte ud som et barn, der ønsker at blive løftet op.

Jeg stod og kiggede på ham. Det føltes som timer. Så genkendte jeg ham. Han var en lidt bedugget herre, der ofte indtog sin frokost på en af bænkene, og det i flydende form.

Tæt på graven hang en vandslange. Jeg bandt slangen på et jernrør og rakte den anden ende til manden nede i graven. Jeg fik den stakkels udmattede mand op fra graven og ind i varmen. Her blev han forsynet med mad, en dram og noget tørt tøj. Han fortalte til gengæld hans historie om, hvor svimmel han var blevet i kulden.

Jeg overvejer stadigvæk, hvilken vej jeg skal vælge. Jeg kigger på mosen, det tiltagende mørke og mine tanker går til Frodo, Sam, og Gollum, da de gik gennem the Dead Marshes på vejen til Mordor..

Jeg vælger kirkegården. 

Fruebjerg og Røde Dam

Gribskov er en unik gammel skov, og den er fuldstændig fantastisk, når man lærer den at kende.
Denne vandretur udgår fra Helsingevej, og snor sig rundt om søer, for tilsidst at ende på toppen af Fruebjerg.
Turen er cirka 6 kilometer lang, og er meget varieret.
Klikker I en gang i dette link, kan I se ruten aftegnet:
En tur på Fruebjerg og ved Røde Dam

 

Rigtig god tur og husk madpakken 🙂

Rygård Overdrev og Rude Skov

Rygård Overdrev danner indgang til Rude Skov. Det er et enestående naturområde med unikke oplevelser. Jeg gik turen en dag sidst i maj måned, og jeg bliver aldrig træt af at udforske området. I kan variere turen i det uendelige.  Rude Skov ligger imellem Furesøen og Sjælssø, og danner således et smukt grønt bælte: Ruiron 🙂

Her kan I se mange gode oplysninger i Naturstyrelsens folder over: Rude Skov, Rygård Overdrev og Søllerød Kirkeskov

I kan se flere billeder fra Rude Skov og Rygård Overdrev på min engelske blog: hannaswalk.com

Paradis

Jeg står af bussen i Paradiskvarteret i Holte. Det er der, jeg er på vej hen; i Paradis.
Himlen er blå, og luften er klar. Rimfrosten ligger i hulninger, det er et fantastisk vandrevejr.
Jeg er på vej ind i Rude Skov. Stierne fører mig hurtigt ned til Løje Sø.

Søens populære fiskeplads er tom i dag, udsigten er enestående. Jeg har vandret rundt om søen i snevejr, hvor alle lyde blev dæmpet. Søen var dybfrossen, og der blev leget tagfat på isen. Nu er søen blank og stille, og solen varmer som på en forårsdag.

I dag kender jeg vejen rundt i Rude Skov, og jeg er begejstret. Skoven rummer meget stor variation. Mosehuller, stejle skrænter, Nordsjællands højeste punkt, engdrag og mange idylliske søer. Vestsiden af skoven fremstår vild og visse steder nærmest kaostisk. Væltede og døende træer giver føde til mange fugle. Træerne får lov at rådne, så insekter finder en plads under barken.
Sortspætten, Musvågen, Ravnen og småfuglene har det godt i Rude Skov.

Den østlige del af skoven synes mere velordnet. Derimod kan man tydeligt se isens påvirkning af landskabet. Stierne snor sig i det meget bakkede landskab, og skaber overraskende udsigter til blinkende søer. Her er brede stier, der snart bliver afløst af snoede trampestier. Tidligere gik jeg altid vild her, men ikke mere – næsten ikke 🙂

Nu møder jeg særlige træer, der står som fyrtårne og viser mig vejen. Med deres krogede grene skaber de aftegninger mod himlen, og i tusmørke er jeg glad for min manglende overtro.

Min tur rundes af på Høje Sandbjerg. Bjerget skal besøges i klart vejr. Udsigten er spektakulær med udsigt til Sverige og København, Righospitalet og Høsterkøb Kirke, Nikolaj Kirke, Hotel Skandinavia, og Christiansborg.

Jeg går ud forbi Rygaard og den gamle eg.  Min vandretur ender ved Havarthigaarden. Her kører bussen ad Øverødvej mod Holte Station.

God tur, husk madpakken og efterlad kun smil og dine fodspor 🙂

Note

Havarthigaarden

Søllerød Naturpark

Én vandring ved to søer

Går du altid den samme tur, eller får du også ideer til nye vandringer?
Det er sundt at bryde vanen. Vi er mere tilstede, når vi er nødt til at orientere os på en ny rute.
Jeg har været på en vandretur fra Bagsværd Station via Frederiksdal, langs Fæstningskanalen og frem til Lyngby Sø.

Jeg gik igennem den smukke Aldershvile Slotspark i Bagsværd. Parken og broerne er med i DR’s nye julekalender; Den Anden Verden.
Vandringen fortsatte videre ned mod Aldershvile Slotspavillion, der danner baggrund for én af Jørgen Varnæs’s ekskapader i filmen Matador. Fra pavilionen er der smuk udsigt over søen, og kig mod Sophienholm og skulpturen Bjergbestigersken samt Norske Hus.

Klik i Vandring ved Bagsværd Sø og få del i udsigten.

Herefter rundes den nordvestlige del af søen, og vandringen fortsætter via Frederiksdal til Lyngby Sø. Fra søpromenaden er der ikke langt til Lyngby Station.

Søpromenaden, Lyngby

Søpromenaden, Lyngby

Søpromenaden, Lyngby

Lyngby Sø

Det er en smuk tur med mulighed for mange variationer.
God tur, husk madpakken og efterlad kun smil og jeres fodspor ❤

Note
Historien om Aldershvile Slotsruin og park er forfattet af Danmarks Naturfredningsforening.

Vandring og Sikkerhed

leaving-beitostolen

Trittsicherheit! Ordet er fra et stærkt vanedannende vandrekatalog fra München, som jeg brugte mange timer på at studere. Forklaring følger:
Overvejer du en ferie i fjeldet eller i bjergene, og har du lidt eller ingen erfaring?
Her er nogle opmærksomhedspunkter, du kan overveje:
Tænk over hvorfor du har lyst til en vandretur i fjeldet. Skal det være en let og afslappet vandretur, eller vil du ud på en mere krævende fysisk tur, og har du den erfaring, der skal til?
Mange ulykker kan undgås ved omhyggelig planlægning.
Hvordan er terrænet, er der ur, blokmark, som i Jotunheimen. Er broerne på plads over elvene, eller har der været ras og oversvømmelse på grund af dårligt vejr.
Du skal have viden om den planlagte turs afstande, højdeforskelle og estimeret vandretid. Er der plads til en plan B?
Når man vandrer i Norge er terrænget på vestlandet generelt mere dramatisk og krævende end på østlandet.
Da jeg planlagde vores anden fjeldtur skulle det være flot og spændende. Det var i et fjeldområde tæt på Geirangerfjorden, ude på Vestlandet.

Vi havde forberedt os, så godt vi kunne, men de afmærkede ruter gik igennem et terræn, jeg ikke havde fantasi til at forstille mig, og jeg havde heller ikke set det beskrevet eller afbilledet, så jeg havde forstået det.
Der er stor forskel på at gå på en sti på Kullen, i forhold til at balancere i ur i et goldt og sneklædt landskab i Norge.

I Tyskland bruger man et begreb, der hedder trittsicherheit. Jeg har trukket nogle væsentlige punkter frem:
1. At være ‘Sikker på Foden’ i bjergene stiller krav om at du kan koordinere dine bevægelser hen over en bestemt strækning på et ujævnt underlag, uden at tabe balancen. Dette indebærer også, at du kan kompensere for en lille udskridning i et skridt uden at det fører til alvorlige konsekvenser.
2. Du kan foretage en korrekt vurdering af underlaget. Eksempelvis, hvor er der glat. Nogle mosser bliver som sæbe, når det regner. Du kan også skride i grus, jord, græsser osv.
3. Du skal være i stand til at foretage den rigtige vurdering af egen kondition, koordination og kræfter, og afpasse gangtempo efter træthed. Erfaringen har vist, at der sker flere ulykker sidst på eftermiddagen på grund af fysisk og mental træthed.
4. Endvidere skal du være i stand til at læse, og forstå det kort du medbringer, og bruge dit kompas rigtigt. Det går fint at medbringe GPS, men den kan svigte, det gør kompasset ikke.
Vælg fjeld- eller bjergområde efter sværhedsgrad. Mange nordmænd er født med ski og fjeldstøvler på. Derfor kan den estimerede tid blive længere, og sværhedsgraden vise sig at være sværere end beskrevet af nordmænd. Nordmændenes færden i fjeldet kalder vi her i huset for knallerttempo.
Din form er afgørende. Vil du ha’ det sjovt, så lav intervaltræning inden du tager af sted og varierer din træning. Det forbedrer din evne til at optage ilt, og du bevæger dig mere ubesværet i bakkerne.
Som forberedelse har jeg har altid svømmet, cyklet og vandret i bakket terræn. Når du vandrer i bakker eller på trapper, så find rygsækken frem, du har tænkt dig at bruge. Fyld den op med vanddunke, 1,5 liters flasker eller lignende og efterlign den vægt, du skal bære i fjeldet. Så træner du din balance, men begræns din oppakning. Dog er der vigtige regler for, hvad du som minimum skal medbringe.
Hvis du ikke kan finde oplysningerne for dit turområde, så prøv igen.
Er du stadigvæk usikker på feriemålet, så planlæg vandreturen, så du kan vende om, hvis terrænget er vanskeligere, end du regnede med. Det er ikke noget med at være en kylling, men det kan betyde liv eller død. Det er ingen skam å snu!
Et område enhver nybegynder kan have glæde af efter min personlige mening er:
Alvdal Vestfjell, Huldreheimen
Synes I, jeg har overdrevet?
Jeg blev selv i tvivl, men stødte ved et tilfælde på denne artikel med konklusionen: De fleste dødsulykker sker under ret moderat bjergvandring.